Servicehund

 

Min egen servicehund!

Briarden er en brugshund, det kan der vist ikke herske så meget tvivl om.
Den vil gerne arbejde og den vil især gerne arbejde sammen med sine mennesker. Den vil gerne have udfordringer og vil gerne have mange forskellige opgaver. Den kommer hurtigt til at kede sig, hvis man konstant kræver det samme af den, især hvis det er opgaver uden megen udfordring så som at springe efter en bold i timevis eller lignende.
Min briard, Nikki, er en meget aktiv, glad og kontaktsøgende hund, og da mit helbred efterhånden forhindrer mig i at gå lange ture eller gå til træning med hende om vinteren, ja så har vi fundet på nogen andre ting at more os med denne vinter, og så lader vi "far" tage sig af gåturene efter fyraften! 

En fremtid som "servicehund"

 

Faktisk kan man sige, at det var Nikki selv, der fik idéen til at blive "servicehund". Jeg har ganske vist lært hende at apportere alle mulige forskellige ting. Hun kender kommandoen apport og ser sig straks omkring for at finde noget at hente, når hun hører dette ord. Bliver ordet efterfulgt af ordet bold, altså apport bold, ja så løber hun ind og finder en bold osv.

 

Hun er altid blevet belønnet, når hun samlede et eller andet op og gav os.
En dag stod jeg og hængte tøj op og tabte en klemme på gulvet. Nikki som lå inde i stuen kom straks løbende ud i baggangen til mig, samlede klemmen op og gav mig den!! "Dygtig hund! - godbid" og så var den øvelse cementeret. Siden da har hun ofte samlet ting op, jeg har tabt, ganske uopfordret.

Det sidste års tid har jeg været afhængig af ilttilskud 16 timer i døgnet. Jeg har en iltmaskine stående på det ene værelse og en slange koblet til, som kan nå rundt i hele huset. Iltslangen ryger naturligvis af og på mange gange i løbet af dagen og nu har Nikki lært endnu et ord, nemlig "slangen" (iltslangen). Sat sammen med den kendte kommando "apport": "apport slange" griber Nikki nu glad og gerne min iltslange og bringer den til mig. Ganske praktisk, hvis jeg ikke lige får iltslangen på inden jeg tager telefonen, og det viser sig at blive en længere samtale!!


 


Lad mig hjælpe med vasketøjet

 

Ja, I kan nok høre, at vi faktisk har det ganske fornøjeligt, og på det seneste er Nikki også begyndt at hjælpe med vasketøjet.
Jeg har min vaskemaskine stående i baggangen, hvor jeg også har et lille tørrestativ, og da min kære hund jo er så glad for at hente ting til mig og i det hele taget være med, hvor der sker noget, besluttede jeg mig for at føje endnu et nyt ord til Nikkis ordforråd. Denne gang blev det ordet "vasketøj". 
 
Jeg stillede mig simpelthen foran den åbne vaskemaskine, som lige var blevet færdig med sokkerne, kaldte på Nikki og sagde: "apport vasketøj" og pegede hen på vaskemaskinen! Nok er hun lærenem, men jeg blev alligevel forbløffet da hun straks stoppede hele hovedet ind i vaskemaskinen, greb fat om en mundfuld sokker og kom hen til mig med dem!! Briarden er en intelligent hund…ikke mindst min selvfølgelig!! 
 
Nikki fik naturligvis masser af ros og en godbid og vi gentog succesen to gange mere inden jeg selv overtog. Man skal jo stoppe imens hunden synes at det er sjovt - især med en briard.
Nu er det et par måneder siden hun første gang hjalp med vasketøjet og nu kan hun godt hente en helt maskinfuld sokker og undertøj (skjorter og bluser klarer jeg selv!) og stadig synes at det er alletiders, for hun hjælper jo "mor", som ikke undlader at give udtryk for sin udelte tilfredshed.


 


Nye øvelser og cirkuskunster.

 

Der er naturligvis gået helt sport i at finde på nye ting, som Nikki kan hjælpe med. Jeg er i gang med at lære hende at rydde sine ting op i legekurven, men det kræver lidt tålmodighed, men sådan er det jo også med børn. Til gengæld var hun meget hurtig til at lære at bringe en skreven besked ind til "far" og komme tilbage med et svar. Hun tilføjer også af og til selv nye aspekter til øvelserne.

 

 Hun ved for eksempel godt, at hvis man kommer med en klemme, en blyant eller andet man har fundet på gulvet (eller andre steder hmm), så vanker der en belønning i form af ros eller godbid, og den dag hun gik ind på mit kontor og hentede et stykke papir i papirkurven og løb ind til "far" med det, fik hun en god gang latter sammen med godbidden. Ja, dumme er de bestemt ikke.

 


Mange hilsner fra Dorte og servicehunden