Velkommen til
Forlaget Tro-fasts hjemmeside
|
FORLAGET TRO-FAST ApS
Forlaget Tro-fast ApS så dagens lys i 1999. Den første udgivelse bestod af 10 små hæfter skrevet af Ian Dunbar (dyrlæge og behaviourist) i sort/hvid med klips i ryggen.
Siden da er der sket meget på forlaget. Der er blevet udgivet op imod 50 bøger - de fleste om hunde og hundeadfærd, men også andre emner har sneget sig ind i tidens løb.
I 2011 er der igen udkommet en god og lærerig bog af hundepsykolog Anders Hallgren: Lykkelige lydige hunde, og vi har arrangeret et spændende kursus om "Aggressivitet hos hunde" med etolog Kerstin Malm. Endelig har vi trådt nye veje med udgivelsen af "Ferie på 4 poter" med den berømte forfatter Maria Helleberg og hen under jul udgiver vi, hvad der må blive årets julegave, nemlig en bog af den kendte TV-vært Poul Thomsen. Hvis du vil være sikker på at holde dig opdateret, når det gælder vores bøger og kurser, kan du tilmelde dig nyhedsmail nederst i menuen til venstre på siden. |
|
|

|
|
Jeg har selv gennemgået DcH's hundekonsulentuddannelse og har igennem en del år arbejdet som konsulent i nordjylland, hvor jeg bor og er selv den lykkelige ejer af min tredje Briard: Nikki, som flittigt sørger for, at alle mine ”fine teorier” som konsulent bliver afprøvet i praksis.
Nu er det dog ikke kun hunde, der har min interesse. Som kristen og medlem af Metodistkirken i Strandby, betyder min tro også meget for mig, og derfor er det heller ikke kun hundebøger, der udgives på "Forlaget Tro-fast". Det er nemlig ikke nogen tilfældighed, at der er bindestreg i forlagsnavnet. Bindestregen skal antyde, at der også udgives bøger om livsstil, tro og kirke. Denne side af forlagsvirksomheden kan du læse mere om ved at klikke på "Bag om Forlaget".
|