Den misforståede hund - af Per Jensen 1. April 2021

← Tilbage

Nu er det slut med at misforstå hunden

Hvis du også har siddet irriteret og hørt andre påstå, at hunde bare er sådan og sådan ,mens du i virkeligheden har vidst helt ind i dine knogler, at hunde er så meget mere, kan du glæde dig til at læse bogen Den Misforståede Hund. For nu tager Per Jensen livet af myterne. (Køb bogen her.)

Endelig er den her  ̶ bogen, som slår alle påstande om dumme hunde ihjel. For hunde er faktisk ikke dumme. De forstår for eksempel langt mere af, hvad vi siger, end vi lige går og tror. De kan planlægge flere trin frem, og med lidt god vilje kan man også sige, at de kan regne.
Alt det og meget mere fortæller forfatter Per Jensen om i bogen "Den  Misforståede Hund". Han tager fat på den ene sejlivede myte efter den anden og afliver dem fra en kant. I aflivningssprøjten har han solid videnskabelig forskning fra hele verden, som han sammenfatter og formidler på en måde, så alle kan følge med.
Per Jensen er professor i etologi ved Linköpings Universitet og har de sidste mere end 30 år studeret og forsket i hunde, deres adfærd og genetik. Med andre ord er det ikke en hr. hvem-som-helst, der har sat sig til tasterne for at gøre op med de mange myter og misforståelser om hunde.
Han graver forskning frem, som viser, at hunde kan lære over 1000 forskellige ord, forklarer, hvordan verden ser ud i farver for vores firbenede følgesvende og dokumenterer, hvordan hundene har forvandlet sig fra at være ulve til at blive en helt særlig art, som er specialiseret i at leve hos og med mennesker på en måde, som ingen andre dyr.

Der er en reel risiko for, at du ved at læse denne bog, bliver klogere på hunde ̶ selv, hvis du synes, du faktisk vidste en hel del. Du må nemlig gerne se din hund i øjnene, du kan godt regne med, at du har ret, når du siger, at din hund elsker dig; og det er ganske vist, at din hund stoler mere på dig end på fremmede. Den forstår, når vi peger, den kan skelne både ord og tonefald, og så kan den kopiere og efterligne din adfærd, selvom du er en helt anden art.

Hvis du troede, at mennesker domesticerede ulvene, så er her også en god forklaring på, hvorfor du nok tager fejl, ligesom de ellers så populære lister over mest intelligente hunderacer, bliver pillet fra hinanden. Når denne bog rammer boghandlernes hylder, findes der ikke længere nogen undskyldninger for at holde liv i det mange mærkelige myter om hunde, som tanketomme væsener, der blot logrende følger den, der lige fylder madskålen op og finder hundesnoren frem. Hunde er så meget mere, så enestående komplicerede og samtidig så enkle væsener, der i tusinder af år har flettet deres skæbne sammen med menneskenes.

Læs bogen og bliv klogere på din allerbedste ven ̶ eller få dokumentation for det, du
allerede troede, du vidste. Et must read uanset, om man holder af hunde eller ej.

Pia Skaarup Larsen, journalist og opdrætter

  • Vi tager imod Dankort
    ZenRockers
  • Forlaget Tro-fast ApS · Bellisvej 8 · 9970 Strandby · Tlf: 61 79 25 06 · CVR 64839713 · · Privatlivspolitik
    ® Tro-fast er et registreret varemærke.