Tro og livsstil


Tilføj til kurv

Tilbud: 10 %

Før 0,00 DKK

Nu kun: 0,00 DKK

Methodism with a Danish face - gratis e-bog på dansk

Forfatter: Jørgen Thaarup
Beskrivelse:
Minoritetskirken i et samfund som det danske, hvor kristendommen næsten er monopoliseret i kraft af den nationale kirkes historiske dominans, må altid kæmpe med fastholdelsen af sin kirke­lige identitet. Metodistkirken i Danmark er en minoritetskirke, hvor det identitetsbærende antal medlemmer og præster er ganske begrænset. Menighedernes spredthed betyder endvidere, at den enkelte metodist ofte henter sin kirkelige identitet fra menighedslivet i en enkelt menighed. Gen­nem adskillige års tjeneste som præst ved flere menigheder i Danmark har det hørt til de faste og tilbagevendende opgaver, i rapporter, artikler og forkyndelse, at holde kirkens selvforståelse levende i bestræbelserne på at fremme målrettetheden i det kirkearbejde, som udfolder sig, og skabe forståelse for nødvendige forandringer og nye tiltag. Specielt i perioder, hvor frustationen over få resultater og ingen vækst tvinger opmærksomheden mod forretningslivets metoder, fejlagtige beskrivelser af fjerne vækkelser og en uægte tilfredshed med tingenes tilstand, er det blevet mere og mere klart, at større kendskab til kirkens historie, set i lyset af vor tids behov, og større forstå­else for den teologi, der ligger til grund for hvert område af kirkens virksomhed, er en nødvendig­hed for at formulere kirkens mål for fremtiden og for at skabe engagement i bestræbelserne på at nå målene.
As we see more clearly who we have been,
as we understand more fully the needs of the world,
as we draw more effectively upon our theological heritage,
we will become better equipped to fullfill our calling as the people of God.


Ligeledes har arbejdet i menigheder, i kirkens ledelse, i det økumeniske arbejde og i undervisnin­gen ved Metodistkyrkans Nordiska Teologiska Seminarium, Overås, Goteborg, ofte givet anled­ning til teologisk refleksion over kirkens liv og aktivitet, eller mangel på samme. Men det menighedsmæssige arbejde og det fagteologiske arbejde er blevet behandlet hver for sig ud fra den holdning, at det faktiske kirkearbejde altid er underlagt Evangeliets fordring om overgivelse og efterfølgelse, mens det fagteologiske arbejde har et krav om objektivitet at tage hensyn til. Oplægget bag The Doctor of Ministry degree, som ikke tilbydes ved noget universitet eller teolo­gisk seminarium i Norden, har derfor været nyt og udfordrende med sit koncept...
"... which integrates the experiences of ministry with the academic resources of the Seminary.
The Seminary is convinced that ministry is fundamentally theological in character and that disciplined theological understanding must inform the work of ministry in all its offices and functions. The D.Min. program therefore aims at enable students to develop an integrated theology of ministry that can embrace the total life and mission of the church."


Udfordringen har bestået i, gennem hele processen, at leve i en konstant og dobbelt vekselvirk­ning mellem det akademisk litterære studium og anvendelsen af den samme viden i det praktiske kirkearbejde. Det nye i dette koncept for studium har været opdagelsen af, at opretholdelsen af uigennemtrængelige skodder mellem den objektiv empiriske og den subjektiv kerygmatiske til­gang ikke altid er gavnlig i praktisk teologiske emner, men større gennemtrængelighed kan bety­de en nødvendig udvidelse af det perspektiv, emnet underlægges. Kravet om objektivitet bliver imidlertid ikke reduceret fordi den praktiske tilgang erkendes og anvendes.

Kapitel l  klargør den bag dette studium grundlæggende overvejelse, at et tydeligt og antaget kir­ke- og menighedssyn er en af flere forudsætninger for målrettet arbejde i en kristen menighed.

Kapitel 2 udgør den bibelteologiske basis for udviklingen af kirkeforståelsen. Linierne trækkes op fra det Gamle Testamente til det Nye Testamentes forskellige beskrivelser af den kirke, som først er en realitet efter pinsedagen.

Kapitel 3 indeholder en teologisk redegørelse for det kirkesyn, som blev et resultat af metodis­mens fremvækst under John Wesleys ledelse. Denne redegørelse med dens konklusioner anven­des i efterfølgende kapitler som grundlag for bedømmelsen af metodismen i Danmark.

Kapitel 4 beskriver, hvilken udformning metodismen fik under de betingelser, som skabte forud­sætningerne for dens komme til og dens forbliven i Danmark. Metodismen udvikler sin danske variant under de kulturelle, samfundsmæssige og kirkelige forhold, som var og til dels fortsat er gældende i landet. Eksempler og tendenser hentes frem fra dansk metodismes historie, som for lange perioders vedkommende aldrig er blevet skrevet og dermed står ufortolket for nutidens metodister, for at vise Metodistkirkens oprindelige profiler. Disse karakteristika lægges til grund for efterfølgende kapitlers indirekte evaluering af vor tids metodistmenigheder samt sandsynlig­gørelse af krav til menighedernes funktion, hvis vitalitet og vækst skal fremmes.

Kapitel 5 omhandler traditionen, som den af kirken formede historie om sig selv. Traditionen er overleveret og identitetsbærende, men samtidig udleveret til den levende, eksisterende kirke for en stadig justering afhængig af, hvilke værdier og teologier, der lægges til grund for en opdatering i forhold til de behov, der nu viser sig. Kapitlet er ikke selve justeringen af det traditionsindhold, som kunne være det mest gavnlige for vor tids danske metodisme, men det er provokationen til, inklusiv nogle bud på, hvad en justeringen bør tage højde for, hvis den tidlige metodisme er bedømmelseskriterium.

Kapitel 6 påpeger det paradoksale i kristendommens iboende evne til inkulturation samtidig med, at de personer, som bærer kristendommen fra en kultur til en anden, tilsyneladende har store pro­blemer med at iklæde kristendommen en anden klædedragt end den, de er fostret i. På dette grundlag diskuteres, hvorvidt metodismen nogensinde er blevet inkultureret i Danmark eller om metodismen i Danmark optræder som en anglo-amerikansk subkultur på det kirkelige område.

Kapitel 7 giver luft til den udfordring, der ligger i at fremme danske metodisters identitet i dansk­heden og ikke blot i den internationale metodisme. Kapitlet rejser spørgsmålet om, hvilket lokalt præg inkulturationen af metodismen har på vore breddegrader.

Kapitel 8 søger at konkludere, hvilke profiler fremtidens metodistmenigheder bør have, og der­med hvilke pejlemærker menighedernes målsætningsformuleringer bør tage bestik efter. Der er ikke tale om en færdig handlingsplan, men ved angivelsen af samspillet mellem menighedens indre og ydre liv skitseres billedet af den sunde menighed, hvor mulighederne for i fremtiden at modtage og rumme det liv, som kun Gud kan give, synes størst.

Kapitel 9 er fremlæggelse af materiale fra det praktiske menighedsarbejde, hvor medlemmernes opmærksomhed på kirkesynet skærpes i den hensigt at styrke deres identitet som kristne og deres forståelse for kirkens overordnede mål. Kapitlet afsluttes med en evaluering af en workshop i menigheden over 7 samlinger.

I Appendix vises, hvorledes menigheden og dens ledere på lokalt niveau kan inddrages i den kri­tiske og konstruktive refleksion over kirkens praktiske og konkrete forhold.

Andre bøger af Jørgen Thaarup: "Med venner i lys vi tale"